Frederiksberg Latterklub afholder GYMNASTIK MED LATTER året rundt. Mandage, onsdage og fredage i Bülowsvejhallen. Også andre dage (spørg tlf./sms 21729908). Alle er velkomne og man behøver ikke at bo på Frederiksberg. Børn og ældre er også velkomne. NB! Der er tilmelding til hver gang. https://frederiksberglatterklub.nemtilmeld.dk
Latter gør det lettere at overkomme motion, især hvis man har ømme muskler eller hvis man synes, at gymnastik er kedeligt. Regelmæssig motion mindsker stivhed i led og forebygger ømme muskler samt nedsætter risikoen for forhøjet blodtryk, blodpropper og hjertesygdomme.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man er fysisk aktiv ½ time om dagen samt at man mindst 2 gange ugentligt udsætter sin krop for konditionstræning, muskel- og knoglebelastning samt udstrækninger og balanceøvelser.
Frederiksberg Latterklubs GYMNASTIK MED LATTER træner muskel- og knoglestyrke, bevægelighed, balance og kondition og giver samtidigt udbytterigt socialt samvær og glæde.
Latterklubberne i Danmark dyrker latteren - det er god medicin mod stress og ubehag og giver et lysere sind. Den gode latter skaber glæde ved sin smittende virkning. Det var en læge i Mombay, som i 1995 opfandt metoden, hvorved man kan le uden vittigheder. Metoden har været praktiseret i Danmark siden 1999.I latterklubberne er alle velkomne, hvad enten de bidrager med deres latter eller ej. Nogle skal øve sig over nogle gange, andre kan le med fra første gang. Mød op i en af Danmarks latterklubber. Kom alene eller tag familie, venner og kolleger med.Frederiksberg Latterklub blev oprettet d. 8. okt. 2007 af biolog Ole Terney, der er redaktør af tidsskriftet BioNyt - Videnskabens Verden (www.bionyt.dk). Desuden laves kulturelle arrangementer for alle, som tilmelder sig klubbens email-liste.